Hjernen er fantastisk, huskeren du ved

Og det var Monrad og Rislund også..

Her til morgen kunne Maria ikke huske pinkoden til sin telefon, og verden var af lave.. Tallene var forsvundet fra hende, i samme øjeblik hun skulle trykke dem.. Hun måtte en tur på nettet for at fremkalde dem igen, alt sammen fordi rækkefølgen i det hun gjorde var anderledes end den plejede.. Til forskel fra andre morgener var telefonen nemlig allerede tændt..

En ganske lille ting, men altafgørende for at hendes hjerne i et øjeblik var blevet ledt ned af en forkert sti. Men hvad er det så der er så fantastisk ved den menneskelige hjerne? Eller undskyld, hukommelsen.. Huskeren.. Depotet.. Lageret..

Jo – dens evne til at hive ting frem fra selv de mest støvede hylder, helt bagerst i lagerrummet. Derinde bagved hvor alting har overskredet holdbarheden, og hvor alt for længst burde være fordærvet og blevet til støv.. Der er nemlig stadig noget der er liv i..

Af uransagelige årsager, blev min hukommelse idag kickstartet af, at min kollega var nede og få en kop kaffe og en smøg. Da han kom tilbage udbrød jeg: “Kaffen og smøgen er mit kolomel, og gør min kallun til kabbala..”
Jeg kan ikke huske om ordene er 100% rigtige, men de stammer fra en tid i 90’erne hvor jeg hørte rigtig meget Monrad og Rislund. De fremsiger i et af deres numre et helt digt der overhovedet ingen mening giver.. Dengang var det hysterisk sjovt – var vi nogen få der syntes..

Men pludselig begyndte alle de små sketches fra dengang at myldre frem.. Og jeg kom i tanke om særligt én som jeg syntes var fantastisk dengang. Jeg kunne bare ikke huske alle ordene, men den startede med: “Milles far havde købt et kukkeur..”

Det gik jeg så og sagde et par gange til mig selv, begyndte inde i mit hoved at lave den rigtige stemme, og lægge trykket på de rigtige ord – og pludselig, kunne jeg huske det hele..

Den lød, og lyder…
Milles far havde købt et kukkeur..
Mille syntes det var morsomt at se, når kukkeren kom ud af lemmen – og sagde kuk-kuk..
“Bor den inde i uret”, spurgte hun sin far, “og hvordan kan den vide hvad klokken er?”
“Deeeet ved den heller ikke”, sagde hendes far, “det er jo det den kommer ud for at se efter..”

Efterfulgt af endeløs latter.. Jo det var sjovt dengang, var vi nogen få der syntes.. Og kan jeg grave skiven frem derhjemme et sted, er jeg ret overbevist om, at det vil bringe latteren frem igen..

Hvis jeg så bare ku huske midsommervisen.. Men den har jeg vist aldrig rigtigt syntes var sjov.. Ikke sjov nok ihvertfald..

God Sankt Hans..

About

Født den 23. november 1980 Bor I Taastrup Gift med Maria Har 2 børn, Rasmus og Alberte Arbejder hos VP Securities A/S

View all posts by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *