Manden der ville vide hvem der havde lagt en lort i hans trillebør

Ja hvem er det egentligt der går og skider i min trillebør når jeg ikke er hjemme?

På vores overdækkede terrasse står en rød trillebør, i den trillebør ligger årets æblehøst og putter sig. Men det er ikke så hyggeligt som det lyder, for der er nogen der har skidt i min trillebør. Ikke bare én gang, næ nej, mange gange, RIGTIG mange gange. Nogle rigtige skiderikker.

Så bevæbnet med mit nye legetøj, satte jeg mig for at finde ud af hvem synderen var. Og på trods af modlys og lettere forringet videokvalitet, lykkedes det mig at fange den formastelige på kamera.

Se klippet hvor forbryderen ankommer og dykker ned i æblerne, og ca. 4 minutter og 45 sekunder inde i klippet hvor der bliver leveret en ordentlig klat, lige ned i æblerne.

Det er naturligvis de små solsorte, som har haft rigtig svært ved at finde mad her i snevejret, og det skal være dem vel undt at spise alle de æbler de vil. Men kunne de for pokker da ikke lægge deres lort et andet sted? Det ser i øvrigt ud til at fugle også får kuldegys når de drejer en kringle.

Jeg forudser allerede uanede muligheder for dette lille kamera til sommer med vores egern i haven og de små fugle i fuglekasserne – nu skal jeg bare finde ud af hvordan jeg får fjernet datoen fra videoen.. Stay tuned..

About

Født den 23. november 1980 Bor I Taastrup Gift med Maria Har 2 børn, Rasmus og Alberte Arbejder hos VP Securities A/S

View all posts by

One thought on “Manden der ville vide hvem der havde lagt en lort i hans trillebør

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *