Nytår og det med forsæt – eller hvad?

Så er vi igang med det nye år.. Første dag på arbejdet, efter en god juleferie, er overstået og der er kun én dag til det er weekend.
Det er mørkt, det er vådt, det er koldt og trætheden melder sig lidt tidligere på dagen idag, efter et par uger hvor det har været muligt at sove længe.

Alligevel har det været en fin start på året. God morgenmad på arbejdet, god plads i toget, busser der kører til tiden, og det har endnu ikke været nødvendigt at finde de store vinterstøvler frem.. Men bare vent – det kommer.. Det har jeg ihvertfald lovet mine vinterdæk..

Men ellers er det jo årstid for nytårsforsæt – ak ja..
Nytårsforsæt har jeg ingen af, det har jeg vist egentlig aldrig rigtig haft, det skulle da lige være at prøve og komme i svømmehallen med ungerne lidt oftere..

Personligt giver jeg ikke så meget for nytårsforsæt.. Man bør ikke lade sig motivere af noget så banalt som et årsskifte, til at lægge sit liv om, eller gøre noget anderledes. Dermed ikke sagt at nytåret ikke kan markere starten på ens initiativ, men motivationen og inspirationen skal findes andetsteds, hvis man skal have en chance for at lykkes med det.

F.eks når det drejer sig om at tage mere i svømmehallen med ungerne, er motivationen at de hurtigere bliver fortrolige med det våde element og hurtigere lærer at svømme. Det er ikke at 2013 er blevet til 2014.. Det har vi (fruen og jeg) gået og sagt til hinanden det meste af 2013 – “vi burde tage noget mere i svømmehallen med børnene..”
Men så kan vi jo passende lade årsskiftet markere starten på det initiativ..

En anden ting der er vigtig, når du sætter dig noget for; det skal være målbart.. Hvordan skal din ændring, ønske, håb komme til udtryk? Skal du tabe 20 kg? Skal du tjene 5.000 mere i år? Skal du mindst 4 gange i svømmehallen med børnene i første kvartal (hvor det ikke bare er til alm svømmetræning)?

En tredje og ligeså væsentlig ting er, at sige det til nogen. Det sikrer forpligtelse, eller commitment som det jo efterhånden hedder i daglig tale..

Ja – det må være det.. Godt! Hermed besluttet.. I første kvartal i 2014, skal jeg i svømmehallen med børnene mindst 4 gange, hvor det ikke er til svømmetræning..

Hvad skal du?

Det kan du jo tænke over næste gang du kører i tog i regnvejr og kigger på en gammel foldet avis.. 🙂

Godt nytår!

About

Født den 23. november 1980 Bor I Taastrup Gift med Maria Har 2 børn, Rasmus og Alberte Arbejder hos VP Securities A/S

View all posts by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *