Krudt og ingen kugler

Forleden kunne man læse om en kanon-ulykke på Kronborg slot, ved den salut der skulle affyres i anledning af prins Henriks fødselsdag. Som tidligere artillerist på Sjælsmark kaserne, og deltager ved netop sådan en salut, kunne jeg ikke undlade at læse om ulykken. Jeg har nemlig selv løbet rundt ude foran mundingen på de gamle kanoner og svabret kanonen, inden krudtposen skulle lægges ind i et endnu rygende og dampende rør. Det skal siges, at jeg faktisk ikke kan huske om det var mig der placerede krudtposen, eller mig der svabrede – men der var styr på det den dag!

Kanonerne var, så vidt jeg husker, ladt inden selve salutten skulle begynde, men grundet antallet af skud der skulle affyres og et lavere antal kanoner til at gøre det med, skulle disse naturligvis genlades. Det foregik sådan, at når det første skud var affyret, kom første mand med sin våde svaber og kørte den ind og ud af mundingen. Det hedder det altså!

Ikke for meget og ikke for lidt; gløderne fra første skud skulle slukkes, men røret måtte ikke sejle i vand. For når næste mand kom, skulle der lægges en krudtpose ind i røret. Hvis denne blev for våd, ville gnisten fra fængrøret slukke; blev gløderne ikke slukket, var der en risiko for at krudtet blev antændt, så snart det kom ind i røret. Når krudtposen var placeret, blev den skubbet ned i bunden af kanonen, klar til antændelse.

Jeg kan huske at det var med en hvis portion bekymring og anspændthed, at jeg deltog i det arrangement.Gamle kanoner, sort krudt, en snor til at fyre af med, ild i røret og gang foran kanonerne – jo der var udsigt til at komme slemt til skade, hvis man ikke var vågen. Som modstander af selve “værnepligten”, der i mine øjne var en slags frihedsberøvelse, var jeg i det hele taget ikke ligefrem begejstret for at være i det grønne tøj.
Men når jeg først er en del af noget, så gør jeg det ordentligt, og jeg gør det færdigt. Derfor må jeg også indrømme, at det at deltage i salutskydning på Kronborg Slot, det var en oplevelse, og bagefter var det da også med en hvis stolthed at have været med. Det var nemlig kun nogle få af os der fik lov til det.

Men for at vende tilbage til kanonerne og ulykken – så kan jeg levende forestille mig alle de punkter i processen, hvor det kan være gået galt. Stakkels mand, og stakkels de andre der har deltaget i det. God bedring til ham..

Det der undrer mig mest er, at man i nyhederne om aftenen, føler trang til at vise selve situationen af hvordan han bliver skudt og falder ned.. God presseskik?

About

Født den 23. november 1980 Bor I Taastrup Gift med Maria Har 2 børn, Rasmus og Alberte Arbejder hos VP Securities A/S

View all posts by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *