Klaus – en snegl i et brunt hus

Klaus var en snegl, en glad snegl. Han var glad for at være en snegl, og glad for sit lille hus. Men han var også en bekymret snegl. I 2 år havde han gledet rundt i haven, og set på hvordan børnene havde samlet den ene efter den anden af hans venner med gule huse op og puttet dem ned i en spand.

Men Klaus’ hus var brunt og svært at se når han puttede sig på jorden i et af de små bede. Mange af hans venner havde gule huse. Nu var de fleste af dem blevet kastet ned i den anden ende af haven, eller det der var værre. Hans fantasi kendte ihvertfald ingen grænser. Godt man ikke havde et gult hus, ligesom så mange andre, tænkte Klaus.

Han var selv kommet til haven i en spand, men havde klaret turen. Klaus var sikker på, at den eneste grund til at han var blevet fanget, var fordi han havde været uforsigtig og snakket lidt for længe med hans gode ven Gilbert en morgen. De var begge blevet fanget af pigen i de stribede støvler, og puttet ned i den lyserøde hjerteformede spand.

20130614-215000.jpg

Gilberts hus havde naturligvis været gult, og nu var han væk. Godt han havde et brunt hus, tænkte Klaus stille for sig selv.

Men man skulle passe på med at kravle ud på fliserne – når man var svær at få øje på kunne det nemt ende med, at man blev kvast under en sko. Så selvom han var glad for sit hus, havde det altid afholdt ham fra at krydse flisegangen. På den anden side, hvis hans hus havde været gult, ville han bare blive fanget så snart han stak et følehorn frem. Nej, det var godt han ikke så ud som alle de andre mente Klaus.

Denne dag i juni havde regnen dog stået ned i flere timer, og bedet var som en swimmingpool. Så han var tvunget over flisegangen – og det skulle times helt rigtigt. Denne gang ville han ikke fanges af den lille pige i de stribede støvler, eller hendes storebror – selvom han grinede sjovt.

Klaus tog tilløb, kiggede til begge sider på én gang, og spurtede så forbi det første græsstrå i kanten af bedet. Om 2 minutter ville han mærke den ru overflade på fliserne. En myre overhalede ham i en vanvittig fart. Klaus lagde kræfterne i og strakte følehornene langt frem, mens han trak huset hurtigere end nogensinde før.

Han nåede op på siden af en sten fra naboens indkørsel og allerede et minut senere var han næsten forbi den. Der begyndte at komme lyde fra huset. Bare de nu ikke var på vej ud. Svedperlerne sprang frem på hans pande og hale, og sporet han trak blev straks tyderligere. Det forræderiske spor, som kunne ses på mange meters afstand når det tørrede. Gudskelov regnede det idag.

20130614-220156.jpg

Hoveddøren gik op og Klaus stivnede så pludseligt, at han nær havde fået sit hus i nakken på grund af den høje fart. Myren kom farende tilbage, slæbende på et stykke sukker; så en mere, og en mere.. En hel række af myrer fór forbi ham, så det peb i følehornene, og lakken på huset nær var blevet skrammet. Små skiderikker de myrer, men når de var så mange, skulle man ikke lægge sig ud med dem.

Fodtrinene fra et sæt støvler, et sæt sko og så nøgler der raslede i døren. De stribede støvler kom stormene – tramp tramp tramp. Klaus trak følehornene ind og lukkede øjnene. Træd ikke på mig, se mig ikke – træd ikke på mig, fang mig ikke, messede han for sig selv igen og igen.

Støvlerne stoppede op ud for ham, og pigens stemme rungede ned igennem hans skjold så det kildede helt ud i halen.

Nåååårrrh, se far – en babysnegl..

Nu kom endnu et sæt sko – kæmpestore sko. En ny stemme rungede, så det rystede i skjold og følehorn.

Ja den er flot, jeg tager lige et billede af den..

Den er søøød, lød pigens stemme igen..

20130614-215235.jpg

Så nu skete det.. Pigens strakte sin hånd frem, Klaus fór ind i sit skjold..
Han blev svimmel og forsøgte at bevare bevidstheden.

Sæt mig neeeed råbte han, lad mig være. Hvad har jeg gjort dig??
Men ingenting hjalp, han var helt sikkert færdig – brunt hus eller ej. Nu var det slut.

Netop som han havde accepteret sin skæbne, lød den dybe stemme igen.
Et øjeblik efter lå han pludselig på ryggen.
Farvel snegl! rungede det – og så støvletramp fra de stribede støvler.. Han ventede bare på det tramp, der ville kvase hans hus.

Istedet blev der helt stille, han åbnede øjnene på klem og kiggede op i den smukkeste lilla blomst..

20130614-215356.jpg

Det var overstået, han havde klaret den. Ååh, bare hver dag var sådan. Pigen havde kaldt ham sød og der var blevet taget billeder af ham.

Lykken var ikke at have et brunt hus – lykken var at blive sat ned på jorden igen.

 

Se mine andre historier for børn her.

About

Født den 23. november 1980 Bor I Taastrup Gift med Maria Har 2 børn, Rasmus og Alberte Arbejder hos VP Securities A/S

View all posts by

One thought on “Klaus – en snegl i et brunt hus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *