Når en mand ska, så ska han sgu!

Følgende indeholder udelukkende fiktive personer og begivenheder, eventuelle sammenfald med virkeligheden er tilfældige. Derudover har følgende INTET med min rigtige far at gøre. 😉

“Man står fanme op når man pisser” – råbte min far efter mig, mens han forsøgte at lukke lynlåsen i hans brune Kansasbukser med den ene hånd, og bunde den bulede dåsebajer med den anden. “Det er sgu ikke for sjov du har fået kødfløjten og klør fem at holde med” – efterfulgt af et “hårh hårh”-grin der ville have fået Jens Okking til at føle sig som en pygmæ til en konference for sumobrydere. Med en albue i ribbenene på sidemanden sluttede han sin tale af med, “men den kan måske ikke nå, den lille – hårh hårh”..

Han var en en rigtig mand, min far. Gråskægget, bølger i resterne af hans engang så kraftige mørke hår og som skåret ud af en reklame for en autoophugger. Ikke desto mindre havde min mor forladt ham og taget katten og bilen med, dengang for snart 10 år siden.
Jeg stod i kø til skidekabinen, som han yndede at kalde det, for at træde af på min naturs, efterhånden, ret så trængende vegne.

Pisserenden fik på en eller anden måde altid præstationsangsten frem i mig, koldsveden og en form for skrumpetilstand i de nedre regioner. Det var i grunden underligt – jeg havde aldrig haft problemer med at stå ude i naturen og lade det gå ud over den nærmeste skovsnegl eller en myretue. Jeg havde endda engang stået i en kano der drev stille afsted ned af Gudenåen midt på en sommerdag og lavet gule krusninger på vandet. Det havde dog vist sig at være en dårlig ide, da vi passerede en gangbro – men alligevel.

Men ved pisserenden – skulder ved skulder med andre mænd, hvis eneste formål med at stå der i rækken af dampende urinhaner, helt sikkert var, at kigge størrelser og håne – kunne jeg ikke.

Jeg kunne næsten høre dem grine når de blev færdige, og efterlod mig stående samme sted som da de selv fandt plads ved bliktruget. Stirrende intenst på fliserne der sendte mine paniske øjne tilbage i mit ansigt – og forsøge at trække vejret dybt, finde minimax og overtale ham til i det mindste at prøve.

Det nyttede ikke noget – det vidste jeg på forhånd, jeg måtte stå i kø sammen med de andre tabere og dem med dårlig mave. Når man så endelig kom ud i skidekabinen, var det altid spændende at se i hvilken tilstand den forrige taber havde efterladt den. Jeg havde enkelte gange stået op, for at undgå de værste bakterier og – nå ja – at sidde i andre folks afføring – det var dog ikke altid velset.

Hvis folk i køen, med en tarm der råbte “release me”, opdagede at skosnuderne på den anden side af døren til alteret vendte den forkerte vej – var de ikke sene til at banke på døren som var de på Bakken og lige sku ha klokken op og ringe bare én gang mere – fulgt op med tilråb der kunne have gjort Preben Møller Hansen pinligt berørt. De gjorde det naturligvis med det formål at speede processen op – og det gjorde det også – resultatet var dog at jeg måtte stå i kø igen 10 minutter senere, i håb om mere overbærende tarmtabere.

Denne dag var jeg dog heldig – bag mig i køen stod en knægt på 7-8 år, som formentligt var i samme båd som jeg – fortabt i dette rum af urinerende, storskrydende, bryggerheste med målebånd og edernes ordbog under armen. Fik man et los med deres blankpolerede, pisserendeformede sko, ville man  helt sikkert blive efterladt med ordet “VATPISSER” mejslet ind i panden.

I denne, alfahannernes højborg, vaskede man helst ikke sine bakteriefyldte kødklumper for enden af armene – hvorfor mit besøg ved håndvasken, blev set på som en hån mod min ellers så stolte far. Hans svar var, at sparke døren til den virkelige verden op og proklamere til køen med vandfyldte øjne at, “min læge har jo godt nok sagt jeg ikke må løfte tunge ting, men når en mand ska, så ska han sgu!” ….. “hårh hårh hårh”…

Fortsættes måske…

About

Født den 23. november 1980 Bor I Taastrup Gift med Maria Har 2 børn, Rasmus og Alberte Arbejder hos VP Securities A/S

View all posts by

One thought on “Når en mand ska, så ska han sgu!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *