Hvad kan vi om 15 år?

Jeg er mildest talt imponeret over hvad man kan på en iPhone, hvor nemt det er, og hvor mange forskellige programmer og webtjenester den kan arbejde sammen med.. Fik mig til at tænke lidt over de telefoner jeg havde inden den..

apple-iphone-3gs

Det er vel ca. 15 år siden jeg fik min første mobiltelefon – det var en Nokia, den var stor, klodset, grå og antennen skulle skydes ud for at få ordentligt signal. Men hold kæft hvor følte man sig sej, når man sad på en kantsten på Solrød Station og snakkede i den – på taletidskort… Havde da ikke råd til abonnement…

Det var dengang det kostede 1 krone at sende en sms – mindst! Der var ingen ordbog på telefonen, og sim-kortet var ligeså stort som en ostemad..

Sidenhen fik jeg en lidt smartere model med vibrator i(!)… Det betød at telefonen kunne brumme når man fik en besked eller den ringede… Would you believe it!!

Nu gjaldt det om at få mobilen så lille som muligt.. Jeg endte vist nok med en Siemens C35 dengang og derefter en Nokia 3260. Den havde en vibrator så vild, at jeg nær røg ned af stolen hver gang jeg fik en besked. Det var dengang det stadig hed Mobilix.. Rasmus havde Matrix modellen med skydeklap – ÅRH hvor var den bare sej…

 

siemensc25_415

nokia_7110

Derefter fik jeg en Nokia 8210 med RADIO i…. Radio… Jøsses hvor var det bare vildt.. Det betød at jeg ku høre radio når jeg kørte med bussen… RADIO for fanden…
Den telefon fulgte mig igennem militæret, hvor den var nem at gemme i en af de mange lommer i uniformen.. Og så fungerede den som perfekt nattelys på øvelserne..
Det var dengang håndværkertelefonen kom på mode.. Rotten havde sådan en – den havde rigtig lommelygte og termometer indbygget.. Det synes han vist var ret sejt.. Vi andre synes det var mere sejt at den efter sigende kunne holde til at blive muret inde i en mur, banket fri og stadig virke… Det fik vi aldrig afprøvet..

8210-black

Efter militæret fik jeg en Nokia 6230 – Den havde også radio, men kunne også spille MP3 og havde kamera indbygget!!!!! Det var fuldstændig vanvittigt… Tænk at kunne tage billeder med mobilen – og sende dem til andre… Det kostede ganske vist 2-3 kroner stykket, men hva…

nokia-6230_cc_153d_pop

Sidenhen har jeg haft en Nokia 6300, 6131, 6500(slide) og E51… Og nu er det så blevet til en iPhone..

Når man tænker på hvor vi er nået til på 15 år – så bliver det godt nok spændende at se hvor vi er efter de næste 15 år.. Istedet for at have lommerne fulde af kreditkort, kørekort, penge, klippekort, månedskort, bilnøgler, husnøgler og andet skrammel – ville det da være rart hvis man bare ku bruge mobilen..

Spørgsmålet er om det allerede er lavet mens jeg har skrevet det her…

Omvendt tør jeg slet ikke tænke på Rasmus’ og Albertes forventninger til en mobiltelefon, når iPhone var noget som far havde i gamle dage… Tyg lidt på den…

About

Født den 23. november 1980 Bor I Taastrup Gift med Maria Har 2 børn, Rasmus og Alberte Arbejder hos VP Securities A/S

View all posts by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *