Der er så højt til himlen…

.. om vinteren…

Midt i alt det kolde, de våde skosnuder, de røde næser og de tørre hænder, er det trods alt svært, ikke at blive betaget over synet af solen der skinner fra en skyfri himmel ned på kedelige bygninger, og laver det mest fantastiske skyggespil med sneen som ramme.

Selvom det river og flår i næsen og gør ondt i panden når man cykler, så giver solen alligevel indtrykket af at foråret er lige om hjørnet. Vi er stadig kun i januar måned, og der er nogle lange mørke dage foran os – men alligevel.. Lyset er tændt og jeg kan næsten smage foråret igennem alt det grå.

Det har været både jul og nytår – og det er alt for længe siden jeg sidst har fået skrevet et seriøst indlæg på bloggen. Nu fik jeg pludselig smag for WordPress, og det giver forhåbentligt ny energi til at få skrevet lidt.

Der er sket så meget de sidste 2-3 måneder, men det vil jeg lade vente til jeg får ordentlig tid til at skrive om det..

Men det bliver ikke til mere i denne omgang – kan anbefale at læse Dan Browns “Det Forsvundne Tegn” og måske derefter Bibelen. Det vil jeg overveje selv at gøre.

Ved I ikke, at I er guder?

– Frank

About

Født den 23. november 1980 Bor I Taastrup Gift med Maria Har 2 børn, Rasmus og Alberte Arbejder hos VP Securities A/S

View all posts by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *